Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:42:02
Nåh, da!
:42:04
Jeg håbede eller på at aftenen ikke
var slut endnu.

:42:08
Oh?
:42:12
Jeg tænkte på....
:42:15
om du ville vise mig dit værelse.
:42:19
Selvfølgelig.
:42:22
Jeg går ind og spørger miss Crawley
om lov.

:42:25
Lav ikke sjov.
:42:45
Ikke, Kaptajn.
:42:47
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil gøre noget
der pådrager sig din tantes mishag.

:42:53
Jeg troede, at du og jeg havde
en aftale.

:42:57
Jeg forstår dette.
:43:01
2 mænd og kun 2 mænd vil komme
over dørtærskelen til mit værelse...

:43:04
min mand og lægen.
:43:13
Du kender mit hjerte, Becky.
:43:18
Du ved, at jeg vil gøre alt for dig.
:43:21
Jeg er smigret.
:43:24
Men tante Tillys syn på tingene
er meget gammeldags.

:43:28
Sådan lyder hun ikke.
Oh, lad dig ikke narre.

:43:33
Hun taler som Oliver Cronwell,
men tænker som Charles d. 1.,

:43:36
og tro mig, det er et spil for galleriet,
hun vil aldrig skifte mening.

:43:45
Så er det heldigt, Kaptajn,
:43:48
at du er en spillerens mand....
:43:53
og ikke bange for at tage en chance.

prev.
next.