Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:41:02
Kaptajn George Osborne,
søn af John Osborne, Væbner,

:41:06
søn af....
hvad var din bedstefar?

:41:10
Det er ligegyldigt.
Du kan ikke gøre noget ved din stamtavle.

:41:16
Miss Sharp.
Kom og tage over i stedet for Rawdon.

:41:20
Han er værre end ubrugelig.
:41:23
Det er rigtigt.
Det er ikke mit spil.

:41:28
Osborne, skal vi spille noget lidt
mere voksent?

:41:46
Farvel!
:41:48
Tak miss Crawley fra os.
Crawley. Miss Sharp.

:41:51
Er du faldet for mig?
:41:55
Faldet for?
Jeg kunne kysse dig.

:41:58
At se George flygte gør en perfekt
afslutning på en perfekt dag.

:42:02
Nåh, da!
:42:04
Jeg håbede eller på at aftenen ikke
var slut endnu.

:42:08
Oh?
:42:12
Jeg tænkte på....
:42:15
om du ville vise mig dit værelse.
:42:19
Selvfølgelig.
:42:22
Jeg går ind og spørger miss Crawley
om lov.

:42:25
Lav ikke sjov.
:42:45
Ikke, Kaptajn.
:42:47
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil gøre noget
der pådrager sig din tantes mishag.

:42:53
Jeg troede, at du og jeg havde
en aftale.

:42:57
Jeg forstår dette.

prev.
next.