Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:40:00
Ikke din eneste ven,
miss Sharp.

:40:06
Rawdon, du forklarer.
:40:08
Kom.
:40:11
- Du må lægge og til 5.
- Gå igen.

:40:20
Så, miss Sharp.
:40:26
- Hvad synes du om dit nye sted?
- Mit sted?

:40:29
Hvor pænt af dig og minde mig om det.
:40:31
Det er tåleligt, tak.
:40:35
Og de behandler mig godt.
:40:38
Men det er også en fornem familie....
:40:40
og noget af en forskel fra
handelsfolkene.

:40:43
Du virkede ellers som om du kunne lide
handelsfolkene sidste år.

:40:46
Du mener, Joseph Sedley?
Ja.

:40:49
Hvis han havde spurgt mig,
ville jeg ikke have sagt nej.

:40:51
Hvor elskværdigt af dig.
:40:57
Jeg ved hvad du tænker.
:40:59
Hvilken ære det ville være, at havde dig
som svoger.

:41:02
Kaptajn George Osborne,
søn af John Osborne, Væbner,

:41:06
søn af....
hvad var din bedstefar?

:41:10
Det er ligegyldigt.
Du kan ikke gøre noget ved din stamtavle.

:41:16
Miss Sharp.
Kom og tage over i stedet for Rawdon.

:41:20
Han er værre end ubrugelig.
:41:23
Det er rigtigt.
Det er ikke mit spil.

:41:28
Osborne, skal vi spille noget lidt
mere voksent?

:41:46
Farvel!
:41:48
Tak miss Crawley fra os.
Crawley. Miss Sharp.

:41:51
Er du faldet for mig?
:41:55
Faldet for?
Jeg kunne kysse dig.

:41:58
At se George flygte gør en perfekt
afslutning på en perfekt dag.


prev.
next.