Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:50:01
Men Rawdon, hun kommer.
Hun har selv sagt, at hun elsker dig.

:50:08
Det er snak.
:50:11
Hun elsker romancer i hendes noveller,
men ikke i hendes familie.

:50:15
Hvad det angår, så er hun lige så
snobbet som Queen Charlotte.

:50:22
Så....
:50:24
Vi må sende en ambassadør,
der kan føre vores sag.

:50:28
Oh, ja?
:50:31
Hvilken slags ambassadør
har du i tankerne?

:50:35
En lille en,
:50:41
med lyserøde kinder, og blå øjne,
:50:46
måske ikke så meget hår.
:50:52
Hvad?
:50:58
Du mener....
:51:03
Oh, din dejlige pige.
:51:09
Det kan genoprette det gode forhold,
hvis intet andet kan.

:51:14
Oh, Becky!
:51:20
Når man tænker på hvordan hun
oppassede dig.

:51:25
Jeg skulle have gættet at ingen gøre
noget for ingenting.

:51:29
Men at et fattiglems datter,
en fattig guvernante,

:51:32
skulle rende med min Rawdon.
:51:37
I det mindste var hendes mor en Montmorency.
Det må vi klamre os til.

:51:41
Ikke det mindste.
Jeg har det fra pålidelig kilde.

:51:45
Hendes mor var en korpige i
koret på Montmartre!

:51:50
Hvad?
Jeg har det fra pålidelig kilde.

:51:52
Ja, ja, ja, ja.
:51:56
Jeg ved hvad jeg må gøre.

prev.
next.