Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:51:03
Oh, din dejlige pige.
:51:09
Det kan genoprette det gode forhold,
hvis intet andet kan.

:51:14
Oh, Becky!
:51:20
Når man tænker på hvordan hun
oppassede dig.

:51:25
Jeg skulle have gættet at ingen gøre
noget for ingenting.

:51:29
Men at et fattiglems datter,
en fattig guvernante,

:51:32
skulle rende med min Rawdon.
:51:37
I det mindste var hendes mor en Montmorency.
Det må vi klamre os til.

:51:41
Ikke det mindste.
Jeg har det fra pålidelig kilde.

:51:45
Hendes mor var en korpige i
koret på Montmartre!

:51:50
Hvad?
Jeg har det fra pålidelig kilde.

:51:52
Ja, ja, ja, ja.
:51:56
Jeg ved hvad jeg må gøre.
:52:00
Vil du være så rar, at komme med
min lille æske?

:52:02
Bestemt. Hvor er den?
Hvor er den lille æske?. Jeg kan ikke se den.

:52:06
Den er der.
:52:09
- Jeg har næsten ondt af stakkel Rawdon.
:52:14
Men jeg kan ikke lad den pige,
få gavn af hendes plan.

:52:17
Det skal du heller ikke.
:52:21
Jeg er glad for at du har ændret mening.
Firkin.

:52:25
Kan du huske da du på
Queen's Crawley fortalte os....

:52:32
at du holder meget af
ubetænksomme ægteskaber?

:52:37
Ikke i virkeligheden.
:52:59
Hvad vil du have?
Tid, Osborne, det hvad jeg vil have.


prev.
next.