Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:58:00
men det kan ikke genkende eller gengælde
en kærlighed som min.

:58:06
- J- jeg har været din ven.
Nej.

:58:12
Du har tilladt mig at være din ven.
:58:15
Vi har brugt nok af vores liv
på dette spil, Amelia.

:58:21
Lad os stoppe det.
:58:24
Vi er begge trætte af det.
:58:47
Da han fætter døde, vidste jeg at Rawdy ville
bruge sin tid på Queen's Crawley.

:58:52
Han hører til der.
:58:54
Men du skal se ham.
:58:56
Hvorfor gør du ikke det?
Har Lady Jane forbudt det?

:58:59
Nej, Jane vil ikke holde ham fra mig.
:59:04
Men Rawdy er blevet en stor mand.
:59:08
Jeg elsker ham, og ønsker ham held og lykke,
men min plads er ikke længere med ham.

:59:14
Hvordan har major Dobbin det?
:59:17
Jeg gik forbi ham, da jeg kom.
Han så meget rasende ud.

:59:23
Vi har skændes.
Over mig?

:59:27
Over dig, ja,
men også over andre ting.

:59:31
Amelia Osborne, du er et fjols.
:59:35
Han er din bedste ven.
:59:37
Det betyder ikke noget, hvad han synes om mig.
Du skulle gå ud, og få fat i ham.

:59:40
Det kan jeg ikke Rebecca.
Du ved ikke hvad der er i mellem os.

:59:44
Lige siden han købte det klaver,
har jeg vidst hvad der var mellem jer.

:59:48
Det var George.
Det var Dobbin.

:59:51
- Jeg så det med mine egen øjne.
- George elskede mig.

:59:55
George Osborne elskede kun sig selv.
:59:58
Han havde svigtet dig, og forladt dig
hvis han havde levet.


prev.
next.