Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:59:04
Men Rawdy er blevet en stor mand.
:59:08
Jeg elsker ham, og ønsker ham held og lykke,
men min plads er ikke længere med ham.

:59:14
Hvordan har major Dobbin det?
:59:17
Jeg gik forbi ham, da jeg kom.
Han så meget rasende ud.

:59:23
Vi har skændes.
Over mig?

:59:27
Over dig, ja,
men også over andre ting.

:59:31
Amelia Osborne, du er et fjols.
:59:35
Han er din bedste ven.
:59:37
Det betyder ikke noget, hvad han synes om mig.
Du skulle gå ud, og få fat i ham.

:59:40
Det kan jeg ikke Rebecca.
Du ved ikke hvad der er i mellem os.

:59:44
Lige siden han købte det klaver,
har jeg vidst hvad der var mellem jer.

:59:48
Det var George.
Det var Dobbin.

:59:51
- Jeg så det med mine egen øjne.
- George elskede mig.

:59:55
George Osborne elskede kun sig selv.
:59:58
Han havde svigtet dig, og forladt dig
hvis han havde levet.

1:00:01
Stop! Ti stille!
1:00:06
Dobbin havde ret.
1:00:08
Ligegyldig hvor du er, så trækker du
ondskab og hjertesorg i kølvandet.

1:00:13
Jeg kom forberedt på dette.
George gav mig dette ved hertugindens bal.

1:00:19
Hvad end det er, så vil jeg ikke læse det.
1:00:21
" Min kæreste Becky, vil du ikke redde mig fra
det daglige besvær?

1:00:26
Flyv med mig. Vi vil danse os
gennem Europa. Din George"

1:00:33
Det er den mand, der har gjort
dit liv til en helgengrav.

1:00:41
Jeg har været et fjols.
1:00:43
Vi alle været nogle fjolser.
1:00:48
Men du kan stadig råd bod på
din fjollerier, af sted!


prev.
next.