:02:00
Ikke for Bruce, vel?
Bruce tænker ikke på tiden.
:02:04
- Men han har morgenånde.
- Har I set det?
:02:07
Han kommer en uge tidligere, og så
skal vi bare have det hele klart.
:02:13
Han er præsident. Han er vant til
at få det, han vil have. Vi når det.
:02:17
I selskab med Bruce
ser min næse normal ud.
:02:21
Ja, men hans passer til hovedet.
:02:25
Du er ikke morsom, Bob. Kom.
:02:36
- Øjeblik.
- Øjeblik.
:02:44
Forstået. Nu...!
:02:49
- Heldigt slag, hr. præsident.
- Hellere være heldig end god.
:02:57
- Hvad skal De så nu, hr. præsident?
- Skammeligt med alle de tilbud.
:03:02
Først er der den verdensomspændende
farveltur, hvor jeg siger farvel.
:03:08
Så er der mine memoirer. Og så
noget, jeg ikke har gjort i 26 år:
:03:12
Læse avis uden at blive afbrudt.
:03:16
Det lyder godt. De kan slå Dem ned
i Deres smukke hus i Baltimore.
:03:21
Det fik fruen desværre.
:03:24
Ved skilsmissen.
Hun fik de bedste år af mit liv.
:03:29
- Men hun får ikke min titel.
- På huset?
:03:33
Nej, præsidenttitlen.
:03:38
Medmindre æsler kan flyve, vil jeg
blive kaldt hr. præsident livet ud.
:03:43
Lad hende få Baltimore. Jeg er godt
tilfreds med sommerhuset i Mooseport.