:07:03
Tak, Ruby.
:07:05
Wilbur, hvad tror du,
der ville ske -
:07:08
- i et bredt sociologisk perspektiv, -
:07:12
- hvis vi alle sammen gik rundt
og begik selvmord?
:07:20
Så ville gruppen blive nedlagt.
:07:25
Det bliver mere og mere ydmygende,
hver gang jeg overlever.
:07:30
Hvorfor kom du brasende?
Hvorfor blander du dig altid?
:07:35
- Du ringede jo!
- Og du lod mig ikke tale ud.
:07:40
Harbour... Jeg ved godt,
vi ikke kan standse din bror, -
:07:43
- men han bør altså ikke bo alene.
Kan du flytte ind hos ham?
:07:49
Han skal ikke bo hos mig.
:07:52
Wilbur, du har altså brug
for al den støtte, du kan få.
:07:58
Jeg ved godt, det er lidt underligt,
men du kan bo hos mig.
:08:03
Jeg har en lys, stor toværelses et
kvarters gang fra undergrundsbanen.
:08:08
Jeg kan nusse om dig. Og jeg
lever faktisk 1 00 procent økologisk.
:08:13
- Jeg har solarium over sengen.
- Og vi skal til begravelse. Nar.
:08:18
l udretter mirakler her.
:08:32
Er det her, mor ligger?
:08:35
Nej, hun ligger derhenne.
:08:38
Derhenne?
:08:42
Far ville have,
at hun kunne se butikken.
:08:46
Hvis hun lænede sig lidt frem.
:08:52
Lænede sig lidt frem?
Når hun er død og begravet?
:08:57
- Han havde det ikke så godt.
- Læg dem nu bare.