:33:38
En skønne dag lykkes det.
:33:40
Hvad bilder han sig ind?
:33:46
- Hvad siger psykologen?
- Han virkede vred.
:33:50
Wilbur smed rosenkål
efter ham i kantinen.
:33:58
- Hvad mente din far om det?
- Jeg prøvede at skjule det.
:34:02
Han blev så bekymret, når Wilbur
prøvede at begå selvmord.
:34:06
Wilbur minder meget
om vores mor.
:34:12
- Begik hun selvmord?
- Nej, nej.
:34:15
Det var noget arveligt. De sidste to år
af sit liv lå hun på hospitalet.
:34:20
- Skal vi gå i gang med atlashylden?
- Døde hun der?
:34:27
Det var bidende koldt,
den nat hun døde. Hård frost.
:34:32
Vi havde besøgt hende
på hospitalet.
:34:37
Wilbur havde lige fået
en lille kælk.
:34:40
Han insisterede på
at blive trukket hele vejen.
:34:43
- Den er i kælderen. Mary kan få den.
- Døde hun her, Harbour?
:34:52
Hun måtte ikke komme hjem,
mens hun var i behandling, -
:34:56
- men hun kunne ikke lade være.
:34:58
Hun kunne vist ikke undvære Wilbur.
Han var virkelig sød dengang.