:34:02
Han blev så bekymret, når Wilbur
prøvede at begå selvmord.
:34:06
Wilbur minder meget
om vores mor.
:34:12
- Begik hun selvmord?
- Nej, nej.
:34:15
Det var noget arveligt. De sidste to år
af sit liv lå hun på hospitalet.
:34:20
- Skal vi gå i gang med atlashylden?
- Døde hun der?
:34:27
Det var bidende koldt,
den nat hun døde. Hård frost.
:34:32
Vi havde besøgt hende
på hospitalet.
:34:37
Wilbur havde lige fået
en lille kælk.
:34:40
Han insisterede på
at blive trukket hele vejen.
:34:43
- Den er i kælderen. Mary kan få den.
- Døde hun her, Harbour?
:34:52
Hun måtte ikke komme hjem,
mens hun var i behandling, -
:34:56
- men hun kunne ikke lade være.
:34:58
Hun kunne vist ikke undvære Wilbur.
Han var virkelig sød dengang.
:35:03
Hun kom tit hjem til butikken.
Så måtte far bære hende tilbage, -
:35:08
- og hun fik at vide, at det var
livsfarligt at stå op af sengen.
:35:14
Hun var så skrøbelig.
:35:21
Jeg forstår ikke, at hverken far eller
jeg hørte hende banke på den nat.
:35:28
Wilbur var den eneste,
der vågnede.
:35:32
Han gik ned i butikken -
:35:35
- og så hende banke på vinduet.
Hun havde kun sin natkjole på.
:35:40
Hun må have stået der
i en evighed.
:35:44
Men han ville ikke låse op.
Han turde ikke lukke hende ind, -
:35:48
- for far havde sagt, hun ville dø,
hvis hun kom hjem.
:35:53
Wilbur kravlede op i min seng.
:35:56
Jeg troede, han havde haft mareridt.
Det havde han tit.