:35:03
Hun kom tit hjem til butikken.
Så måtte far bære hende tilbage, -
:35:08
- og hun fik at vide, at det var
livsfarligt at stå op af sengen.
:35:14
Hun var så skrøbelig.
:35:21
Jeg forstår ikke, at hverken far eller
jeg hørte hende banke på den nat.
:35:28
Wilbur var den eneste,
der vågnede.
:35:32
Han gik ned i butikken -
:35:35
- og så hende banke på vinduet.
Hun havde kun sin natkjole på.
:35:40
Hun må have stået der
i en evighed.
:35:44
Men han ville ikke låse op.
Han turde ikke lukke hende ind, -
:35:48
- for far havde sagt, hun ville dø,
hvis hun kom hjem.
:35:53
Wilbur kravlede op i min seng.
:35:56
Jeg troede, han havde haft mareridt.
Det havde han tit.
:36:00
Næste morgen, da vi skulle
rydde sne, ville Wilbur ikke med.
:36:08
Jeg fandt hende derude.
:36:12
Du må hellere spørge ham,
om han vil bo hos os.
:36:17
Tak.
:36:28
Hej. Jeg skal bede patienter om
at efterlade ting fra hospitalet, -
:36:34
- når de bliver udskrevet.
:36:37
- Du kan bare beholde forbindingerne.
- Tak.
:36:42
Det gør mig ondt, at du er blevet
ekskluderet fra selvmordsgruppen.
:36:45
lsær nu, hvor du har prøvet
at være død.
:36:51
- Pænt slips.
- Det er retro.
:36:57
- Kommer Harbour og henter dig?
- Nej.