:03:05
Op til Clarabelle, som ventede på
mig hver dag for at følge mig hjem.
:03:13
Clarabelle
var vores tjenestepige.
:03:15
Hun var også stædig og modsatte sig
fars beslutninger med næb og kløer.
:03:20
Ligegyldigt hvor meget han
hidsede sig op, sagde hun, -
:03:23
- at hendes lille dreng
var for følsom til minearbejde -
:03:27
- og for svag
med de tynde arme, han havde.
:03:34
Han havde fantasi, -
:03:36
- og en dag ville han få en ide,
der ville redde verden.
:03:41
Det var hun slet ikke i tvivl om.
:03:45
Dicky...
:03:47
Kom nu.
:03:50
Men han ramte kun
et par underdrenge.
:03:57
Han troede,
der var 10 point hjemme.
:04:06
Hej med dig...
:04:08
Dick.
:04:10
Richard.
:04:11
- Hej. Hvordan går det så?
- Må jeg bede om to doughnuts?
:04:17
Vi købte en chokolademuffin
i Salomon's hver morgen.
:04:20
"Dem er du jo så glad for, Dicky",
som Clarabelle plejede at sige.
:04:25
Tante Mabels fuldfede
chokolademuffins. Jeg er helt solgt.
:04:30
Det kunne
politimester Krugsby også.
:04:34
- Farvel, hr. Politimester.
- Farvel, Clarabelle.
:04:41
Howard, giv mig en pose
til min morgenslikkepind.
:04:48
Far gav op efter en uge. Vi havde
vundet kampen, og jeg undgik minen.
:04:54
Men før du bliver utålmodig over,
at jeg kun taler om Clarabelle...
:04:58
Det er, fordi det var hende,
der førte os to sammen, Wendy.