:04:06
Hej med dig...
:04:08
Dick.
:04:10
Richard.
:04:11
- Hej. Hvordan går det så?
- Må jeg bede om to doughnuts?
:04:17
Vi købte en chokolademuffin
i Salomon's hver morgen.
:04:20
"Dem er du jo så glad for, Dicky",
som Clarabelle plejede at sige.
:04:25
Tante Mabels fuldfede
chokolademuffins. Jeg er helt solgt.
:04:30
Det kunne
politimester Krugsby også.
:04:34
- Farvel, hr. Politimester.
- Farvel, Clarabelle.
:04:41
Howard, giv mig en pose
til min morgenslikkepind.
:04:48
Far gav op efter en uge. Vi havde
vundet kampen, og jeg undgik minen.
:04:54
Men før du bliver utålmodig over,
at jeg kun taler om Clarabelle...
:04:58
Det er, fordi det var hende,
der førte os to sammen, Wendy.
:05:04
Jeg fik job i Salomon's. At det
skulle være bedre for min fantasi -
:05:09
- eller inspirere mig til
at redde verden var svært at se.
:05:13
Jeg satte på hylder sammen med
en mærkelig gut, der hed Stevie.
:05:17
Han sagde aldrig noget, og
han arbejdede heller ikke i minen.
:05:21
Han påstod, han var for høj.
:05:24
Mr. Salomon ejede butikken,
og han så altid meget bekymret ud.
:05:30
Han var bange for væbnede røverier
og talte tit om bander, -
:05:34
- men dem så jeg aldrig noget til.
:05:37
Jeg hyperventilerer...
:05:45
- Hvad skete der med ham?
- Undskyld. Det er ikke noget.
:05:48
- Hvad er der galt med ham?
- Det skal De ikke tage Dem af.
:05:54
Dicky...
:05:56
Gå ind og tag din hvide skjorte på.
Uden at krølle den.
:05:59
Og dit slips.
Du skal til Sebastians fødselsdag.