:05:04
Jeg fik job i Salomon's. At det
skulle være bedre for min fantasi -
:05:09
- eller inspirere mig til
at redde verden var svært at se.
:05:13
Jeg satte på hylder sammen med
en mærkelig gut, der hed Stevie.
:05:17
Han sagde aldrig noget, og
han arbejdede heller ikke i minen.
:05:21
Han påstod, han var for høj.
:05:24
Mr. Salomon ejede butikken,
og han så altid meget bekymret ud.
:05:30
Han var bange for væbnede røverier
og talte tit om bander, -
:05:34
- men dem så jeg aldrig noget til.
:05:37
Jeg hyperventilerer...
:05:45
- Hvad skete der med ham?
- Undskyld. Det er ikke noget.
:05:48
- Hvad er der galt med ham?
- Det skal De ikke tage Dem af.
:05:54
Dicky...
:05:56
Gå ind og tag din hvide skjorte på.
Uden at krølle den.
:05:59
Og dit slips.
Du skal til Sebastians fødselsdag.
:06:03
Sebastians fødselsdag?
Det gider jeg ikke.
:06:06
Sebastian var
en ufatteligt irriterende dreng.
:06:09
Det var et mysterium, at Clarabelle
ville have mig til at tage med.
:06:12
Hans øjenbryn så irriterende ud,
når han kiggede på mig.
:06:16
- Nu går du ud og køber en fin gave!
- Hvorfor?
:06:20
- Så du kan få dig nogle venner.
- Jeg har da venner.
:06:25
Hvem er det?
:06:31
- Kom her, Dicky.
- Nej. Jeg vil ikke med.
:06:37
Kom nu... Kom nu.
:06:42
Giv mig nu et knus.
:06:45
Det nyttede ikke. Jeg var nødt til
at købe en gave til idioten.
:06:49
Så jeg gik hen til
legetøjsforretningen.
:06:53
Det var den dag,
Huey fik sine benskinner.
:06:56
Han og hans bror boede ved torvet.
Han havde nærmest ingen ben.