Dear Wendy
prev.
play.
mark.
next.

:06:03
Sebastians fødselsdag?
Det gider jeg ikke.

:06:06
Sebastian var
en ufatteligt irriterende dreng.

:06:09
Det var et mysterium, at Clarabelle
ville have mig til at tage med.

:06:12
Hans øjenbryn så irriterende ud,
når han kiggede på mig.

:06:16
- Nu går du ud og køber en fin gave!
- Hvorfor?

:06:20
- Så du kan få dig nogle venner.
- Jeg har da venner.

:06:25
Hvem er det?
:06:31
- Kom her, Dicky.
- Nej. Jeg vil ikke med.

:06:37
Kom nu... Kom nu.
:06:42
Giv mig nu et knus.
:06:45
Det nyttede ikke. Jeg var nødt til
at købe en gave til idioten.

:06:49
Så jeg gik hen til
legetøjsforretningen.

:06:53
Det var den dag,
Huey fik sine benskinner.

:06:56
Han og hans bror boede ved torvet.
Han havde nærmest ingen ben.

:07:00
- Du fik dem, mand.
- Ja, det gjorde jeg.

:07:04
Så får Freddie ikke bank mere,
fordi hans bror sidder i kørestol.

:07:09
Er du klar over,
at de kostede 7.000 dollar?

:07:12
Freddie... 700.
:07:14
Freddie overdrev altid,
men det vænnede man sig til.

:07:17
Og han fik mange flere bank,
da hans bror begyndte at gå rundt -

:07:21
- på de der underlige skinner.
:07:23
Nå, men jeg skulle købe en gave
til Sebastian, den møgunge.

:07:29
Vi ses, Dick!
:07:32
- Fortæller du alle, at jeg får bank?
- Det ved de godt i forvejen.

:07:36
Nej, de gør ej.
Der er ingen, der ved det.

:07:39
Du ser ud, som om du har
et kosteskaft oppe i røven.


prev.
next.