:30:00
Jeg tror,
han skal hedde Lyndon.
:30:03
Og vi to var midtpunkt.
:30:05
Ingen tvivl om det, Wendy. Og vi
blev ved med at høre The Zombies.
:30:09
Det her er Lee.
Og det er Grant.
:30:14
- Må jeg holde dem?
- Ja da.
:30:15
Susan holdt sig
til amerikansk historie, -
:30:18
- fordi jeg fastholdt, at vi ikke
brød os om moderne, vulgære våben.
:30:22
De var hverken fornemme
eller dandy.
:30:25
Hun kom endda med en lille revolver
til Freddy, som blev døbt Emily.
:30:30
Tak, men...
:30:33
- Er du sikker? Freddy?
- Ja, helt sikker.
:30:36
Men han afslog, fordi han havde
udset sig en pistol inde i byen.
:30:42
800 dollar, sagde Freddy.
:30:44
Det betød selvfølgelig 80, men
ingen af os havde så mange penge.
:30:49
Det var strengt over for Emily, men
hun var ikke just nogen skønhed.
:30:58
Og vi havde digtoplæsninger, -
:31:00
- og Dandies opfandt et tegn, som
vi kunne bruge til at hilse med.
:31:04
- Vil I høre det?
- Ja.
:31:10
Lee er isnende kold
Grant er sindssygt hot
:31:14
jeg elsker dem uden forbehold
:31:19
og jeg håber alt ender godt
:31:31
Kan du lære mig at skrive sådan?
:31:36
Vi holdt en indvielsesfest -
:31:38
- og drak portvin, som var
det mest dandy, vi kunne opdrive.
:31:43
Det smagte forfærdeligt,
men det blev en del af ritualerne.
:31:46
Stevie ville udnævne mig
til formand, -
:31:49
- men jeg ville have en afstemning,
hvor alle kunne stemme.
:31:54
Stevie, Huey, Freddie og Susan, -
:31:56
- men først og fremmest dig,
Wendy, -