1:28:04
Mor. Er det din sidste?
1:28:08
Ja, måske, baby. Og måske ikke.
1:28:12
Du burde være hjemme og prøve på
at klare dette med far.
1:28:16
Jeg burde være hjemme, og prøve på
at rede det ud med Simon. Mor, kom nu.
1:28:20
Barn, lad nu din mor være.
Vi skal ingen steder.
1:28:25
Din mand opsagde sit job, og
fortalte det ikke til dig.
1:28:29
- Du må klemme ham lidt i røven.
- Ja.
1:28:32
Nej. Men ... jeg har 15 forgæves opkald.
1:28:35
- Femten, mor. Femten!
- Femten?
1:28:39
Din baby har 15 mistede opkald!
1:28:42
- Sikke noget ævl. Lad ham vente!
- Det er nemlig rigtigt!
1:28:45
Jeg ringer til ham nu.
1:28:46
- Nej, det gør du ikke!
- Nej. Du kan lige vove!
1:28:51
Barn, fjern så den finger fra aftrækkeren!
1:28:54
Løj han for dig, Theresa?
Løj han for dig?
1:28:58
Ja, det gjorde han.
1:29:00
Så, hvis du ikke vil have han skal gøre det
igen, så lad ham føle smerten nu!
1:29:06
Hør skat. Hvis du har brug for ham
virkelig meget, så må du med toget.
1:29:12
Min Gud, hvis det han giver dig,
er så godt...
1:29:16
og du så stadig ikke vil have ham,
så send hans blege røv over til mig!
1:29:25
- Okay, en til!
- To!
1:29:28
Sådan, baby.
1:29:37
Her er en til dig, baby.
1:29:43
Jeg skal på arbejde imorgen tidligt.
Hallo?!
1:29:48
- Undskyld, Marcus.
- Undskyld, skat.
1:29:54
Vil du smage?