:10:02
Hej, det er mig.
Jeg er for træt til at komme.
:10:09
Han er to år, Charley,
og han kender mig slet ikke.
:10:15
Jeg fik ikke købt en gave.
Pam og Diane kan ikke lide mig.
:10:19
Jo, de kan. Kom nu.
:10:24
DA FORÆLDRENE DØDE, FIK CHARLEY
OG MAMIE RESTAURANTERNE.
:10:29
MAMIE LOD CHARLEY KØRE DEM.
DET HER ER DEN SIDSTE.
:10:34
Vent nu lige ...
Mamie? Hallo?
:10:38
Pis!
:10:44
CHARLEY ER BØSSE NU.
HVEM ER IKKE DET?
:10:47
HAN ER KÆRESTE MED GIL,
SOM SIDDER INDE VED SIDEN AF.
:10:51
HAN OG MAMIE NÆVNER ALDRIG
DET, DER SKETE FOR 19 ÅR SIDEN.
:11:06
Det får ham til at tude hysterisk.
:11:10
Må han puste dem ud?
:11:12
- Vi gør det.
- Vi puster sammen.
:11:16
En, to, tre, pust!
:11:22
MAX HAR TO MØDRE.
HANS FAR VAR SÆDDONOR.
:11:25
PAM ER HANS BIOLOGISKE MOR.
HUN OG GIL VAR SKOLEKAMMERATER.
:11:29
Vi holder ham fra sukker.
:11:32
Er søde sager ikke
hele ideen med at være barn?
:11:35
Ikke længere.
:11:37
- Godt, vi kun har hunde.
- Du ville være blevet en god far.
:11:42
Vi prøvede, og det lykkedes ikke.
Desuden er det bedre at være onkel.