:03:58
I skal ikke bekymre jer.
:04:00
Jeg vil ikke lyve for jer,
for at lyde som en fin fyr.
:04:04
Jeg fortæller jer bare,
hvad der skete.
:04:06
Jeg hedder Jurij Orlow.
:04:08
Da jeg var lille,
flyttede min familie til USA.
:04:11
Men ikke hele vejen.
:04:13
Som de fleste ukrainere,
landede vi i Brighton Beach.
:04:16
Det mindede os om
Sortehavet.
:04:19
Senere indså jeg, at vi havde bevæget
os fra det ene helvede til det andet.
:04:23
Men selv i helvede,
dukker engle op.
:04:27
Jeg havde tilbedt Ava Fontaine
siden jeg var 10 år gammel.
:04:31
Selvfølgelig kendte hun ikke
min eksistens.
:04:34
Jeg giver hende
nok ret idet.
:04:40
Men de første 29 år af mit liv, -
:04:42
- Var Odessa for mig, som en station
er for et S-tog
:04:46
Linje slut.
:04:48
Odessa, NEW YORK
- Åh, for resten, Jeg løj om mit navn.
:04:51
Jeg hedder ikke
Jurij Orlow.
:04:54
Kun få gange i det 20. århundrede,
har det været en fordel at være jøde.
:04:58
I 70'erne - flygtende fra USSR -
foregav min familie sig for at være jøder.