:27:02
- spille om små totter bomuld
under det utætte tag.
:27:07
Hun så alle ignorere hvert et ord,
Mark sagde, -
:27:12
- men vidste ikke, at han var kendt
for sine forvrøvlede svar.
:27:17
Vi kaldte ham for Dejhoved,
men det var ikke hans rigtige navn.
:27:23
Grace så Victoria slå sin ældste
for at stjæle en tør småkage.
:27:29
Og hun så afstraffelsens
ufravigelige hierarki.
:27:33
Victoria slog Ed, Ed slog Milton,
og Milton slog Willie, -
:27:38
- som gik et trin ned i fødekæden
og lod det gå ud over Claire, -
:27:44
- der sjældent nåede til vinduet
med det udvendige håndtag, -
:27:49
- som hendes far, Jack,
havde tænkt som nødindgang.
:27:53
Det vindue,
som hun faldt i søvn ved hver nat -
:27:57
- med udsigt til
sine elskede stjerner.
:28:03
Hver dag ved middagstid så Grace
folkene samles på paradepladsen -
:28:09
- med de mystiske numre
under Mams balkon, -
:28:13
- som om intet var hændt
på Manderlay.
:28:17
Men en enkelt bukkede ikke under
for vanens magt.
:28:22
Timothy, selvfølgelig.
:28:24
Hans eksotiske stolthed
tog nær pusten fra Grace.
:28:31
På denne dag kom Grace forbi
det gamle ferskenhus, -
:28:35
- hvor de hvide nu arbejdede
med unødvendige småreparationer, -
:28:41
- på vej hen til laden
med hendes gangstere.
:28:46
- Hvordan har de det?
- De har ikke nok at se til.
:28:50
Det er ikke godt for moralen.
Din far fandt altid på noget.
:28:55
Det tror jeg gerne.
Men løsningen er tålmodighed.
:28:59
Ikke så meget tålmodighed.
Niels' farfar dyrkede bomuld.