:28:03
Hver dag ved middagstid så Grace
folkene samles på paradepladsen -
:28:09
- med de mystiske numre
under Mams balkon, -
:28:13
- som om intet var hændt
på Manderlay.
:28:17
Men en enkelt bukkede ikke under
for vanens magt.
:28:22
Timothy, selvfølgelig.
:28:24
Hans eksotiske stolthed
tog nær pusten fra Grace.
:28:31
På denne dag kom Grace forbi
det gamle ferskenhus, -
:28:35
- hvor de hvide nu arbejdede
med unødvendige småreparationer, -
:28:41
- på vej hen til laden
med hendes gangstere.
:28:46
- Hvordan har de det?
- De har ikke nok at se til.
:28:50
Det er ikke godt for moralen.
Din far fandt altid på noget.
:28:55
Det tror jeg gerne.
Men løsningen er tålmodighed.
:28:59
Ikke så meget tålmodighed.
Niels' farfar dyrkede bomuld.
:29:04
Han siger, bomulden skulle
have været sået for længst.
:29:08
- Jorden ser ikke klar ud.
- Nok fordi ingen har pløjet den.
:29:13
- Måske er forholdene anderledes her?
- Nej, det tror jeg ikke.
:29:18
Hvis der skulle have været sået, -
:29:22
- ville folk her da vide det.
:29:30
Grace ville ikke trænge sig på -
:29:33
- og havde derfor kun hilst kort
på de tidligere slaver.
:29:37
Men nu var tiden inde
til en samtale med mere kød på.
:29:42
Undskyld, sir... Mark.
:29:46
Må jeg spørge dig om noget?
Om såning af bomuld.
:29:50
Jeg har været vidne til
såning og høst, fødsel og død.
:29:56
Godt.
Hvornår skal man så bomulden?