:49:13
Det er min pertentlige håndskrift.
:49:18
Mam og jeg var meget unge,
da krigen endte.
:49:22
Vi var rædselsslagne
for den nye lovgivning.
:49:27
Var I rædselsslagne for den?
:49:30
Vi forsøgte at forestille os den
verden, som slaverne skulle ud i.
:49:35
Var de klar til den verden?
:49:39
Eller rettere sagt:
Var den klar til dem?
:49:44
Man lovede slaverne alt muligt,
men vi troede ikke på det.
:49:48
Mam bad mig så mindeligt om
at skrive ned, -
:49:54
- hvordan jeg syntes, det skulle
være, hvis alle blev på Manderlay.
:50:02
Men I forlængede jo slaveriet.
:50:06
Det kan godt være.
Men det var det mindste af to onder.
:50:14
Vidste de andre,
at du skrev bogen?
:50:17
Dem i kategori to, tre og fem...
har altid vidst det.
:50:23
Et par stykker af de andre
havde bedst af ikke at vide det.
:50:28
Men nu ved alle det.
:50:32
Jeg skrev Mams Lov,
og det var til alles bedste.
:50:38
Til alles bedste?
:50:44
Til alles bedste?
:50:49
Hvor vover du at sige det?
:50:52
Det er jo opskriften
på undertrykkelse...
:50:57
...og ydmygelse
trykt sort på hvidt.