:04:18
Det var pokkers.
Han har hul i ørerne.
:04:20
Det er jo det,
vi har sagt, du gamle.
:04:23
Jo, men en som Denistoun.
Den rigtige skole. Sandhurst.
:04:26
En general med hul i ørerne
lige som en sigøjner.
:04:30
Det er jo fantastisk.
Hvorfor har han det?
:04:33
Ingen har haft mod nok til at spørge.
:04:34
Han var i Europa,
da krigen brød ud.
:04:37
Han kom hjem, og der var de så.
:04:38
Det må have været sort magi.
Han var helt forandret.
:04:42
Han plejede at være
så forfærdeligt storsnudet.
:04:44
Nu er han en ganske rar fyr.
Hvorfor så travl?
:04:47
Det her. Jeg skal nå et fly
til Paris kl. 17:30.
:04:51
Men hvis I skulle finde ud, hvad
der ligger bag Denistouns ører...
:04:54
så lad mig det lige vide, ikke?
:04:56
Med glæde, hvis og når.
:04:58
- Fint.
- Farvel så længe, Reynolds.
:05:00
- Og tak for alt.
- Hej med dig.
:05:02
Vi ses.
:05:07
Rar fyr... af en amerikaner at være.
:05:09
Ja. Javel ja.
:05:14
Flyet til Paris var tæt pakket,
men jeg ordnede det.
:05:17
17:30, Northolt. Tågen er lettet.
:05:19
Du er vidunderlig, Miggs.
Du er smuk!
:05:21
Jeg elsker dig, Miggs!
Kom, lad mig kysse dig.
:05:25
De må hellere skynde Dem.
Hvis De altså vil pakke.
:05:28
Tak, Miggs.
:05:45
- Hvorfor spørger De ikke bare?
- Hvad?
:05:48
- Indrøm i det mindste, De er nysgerrig.
- Nysgerrig?
:05:51
- Efter hvad?
- Mine ører.
:05:53
Undskyld.
Jeg ville ikke-
:05:55
Kom nu. Indrøm det.
:05:57
Okay.
Det er underligt, ved De.