:05:03
Under krigen kunne det ikke
gå hurtigt nok fremad.
:05:06
"Op på stranden, gennem tankfælderne,
over Rhinen. Fart på!"
:05:10
Hurtigere, 160 kilometer i timen.
Hele døgnet rundt gennem brændende byer.
:05:16
Så en dag var krigen slut.
:05:18
Du forventer, han bare træder
på bremsen og stopper.
:05:21
Ikke alle kan stoppe på den måde.
:05:23
Nogle gange skrider man ud, hjulene
spinner rundt, man kører ind i en mur
:05:27
og smadrer skærmene og ridser de flotte
idealer, man havde med hjemmefra.
:05:32
Det er på tide,
at vragene kommer på værksted.
:05:34
- Alle, der glemmer, de er amerikanere...
- Glem ikke, de også er mennesker.
:05:38
Hvad kender du til det?
:05:42
Von Schlegel, von Schlittenheim...
:05:44
Han står i ensomhed til halsen,
og han er ved at blive skør.
:05:48
En dag kommer der en kvinde forbi.
:05:51
Skal han stille spørgsmål?
Partitilhørsforhold? CPR-nummer?
:05:55
Ja, han skal sikre sig,
at han ikke gør noget undergravende.
:05:58
Har du ret til stille dig til doms over dem?
Hvad er dit liv?
:06:03
Komitéer og møder
:06:05
og budgetnedskæringer og bevillinger.
:06:07
Hvad gør du, når du vil more dig?
Hvad gør du, når du er ked af det?
:06:13
Når jeg er ked af det,
græder jeg, kaptajn Pringle.
:06:17
Måske vil det interessere dig at vide,
:06:19
at jeg engang græd mine
øjne røde for en mand.
:06:22
Egentlig ikke.
:06:24
Jeg var med i et vigtigt udvalg.
Vi var fem.
:06:27
En var en demokrat sydfra.
:06:28
Vores synspunkter var så forskellige
som nat og dag.
:06:31
Jeg hadede, hvad han stod for.
Jeg foragtede hans politik.
:06:35
Men jeg elskede ham... vanvittigt.
:06:39
Jeg elskede den sydlige sødme
i hans stemme.
:06:43
Hans blide manerer.
:06:45
Den måde, hans øjne kiggede på mig på
bag de lange, tykke øjenvipper,
:06:49
når jeg nedlagde veto mod et lovforslag.
:06:52
Han lagde armen om mig,
nærmest dovent.
:06:58
Og lænede sit hoved mod min kind.