:40:00
Den skrækkelige dag på Harvard,
hvor du slog op med mig -
:40:07
- tog David mig med ud at spadsere.
:40:11
Mit humør var på nulpunktet. Jeg
kunne bare ikke være den sjove pige.
:40:16
Jeg slappede bare af
og lod det hele vælte ud.
:40:21
Den sande mig og alt det der.
:40:24
Hørte du det? Sådan noget siger jeg.
Hvor bliver David af?
:40:29
- Jeg er ikke særlig kvik.
- Hvad mener du?
:40:35
Jeg anede ikke, at du var...
:40:40
Brandon og hans stemningsmusik.
Du er forelsket i David, ikke?
:40:45
Jo...
:40:48
- Jeg forstår det ikke.
- Hvad?
:40:51
Brandon sagde, jeg ville have bedre
chancer hos dig, fordi David var ude.
:40:57
- Brandon vidste altså, at vi to...
- Ja, og også det med dig og David.
:41:02
- Han lod, som om han intet vidste.
- Hvad foregår der?
:41:07
Det skal jeg nok finde ud af.
:41:11
- Brandon, har du tid?
- Selvfølgelig.
:41:14
Hvorfor kan han ikke
lade folk være i fred?
:41:19
- Hvad er det, du pønser på?
- At hente dig en kaffe.
:41:24
Hvorfor sagde du til Kenneth, han ikke
skulle bekymre sig om David og mig?
:41:30
- Det sagde jeg vist ikke.
- Du antydede det.
:41:34
Nogle kvinder er charmerende,
når de er vrede. Ikke du.
:41:41
- Jeg tror ikke, David kommer.
- Vent og se.
:41:46
Han kommer aldrig for sent. Du har
planlagt det, så han ikke kommer.
:41:53
Hvor snedigt.
:41:55
En fest for mr. Kentley er ikke nok
til at tilfredsstille din syge humor.