:56:00
Tak, men jeg synes nu,
jeg skylder Dem en forklaring.
:56:04
Nej, jeg vil ikke høre et ord om det.
De så mig stå der med liget -
:56:09
- og De lukkede øjnene for det
på den mest sportslige måde.
:56:13
Jeg prøver at sige,
at når jeg inviterede Dem -
:56:18
- på kaffe og blåbærkager,
var det, fordi jeg følte...
:56:22
- Sympati.
- Taknemlighed.
:56:25
- Men jeg bør være taknemlig.
- Nej, jeg var taknemlig.
:56:30
Jeg er taknemlig for,
at De har begravet mit lig.
:56:41
Deres lig?
:56:43
Den mand, De troede, De dræbte -
:56:45
- var den mand, jeg slog i hovedet
med hælen på min travesko.
:56:51
- Der var et metalbeslag på den.
- Men hvorfor?
:56:57
Han antastede mig. Jeg var
på vej hjem, da han pludselig -
:57:02
- kom imod mig med et vildt udtryk
i øjnene og påstod, at vi var gift.
:57:07
- Så kendte De altså hinanden?
- Jeg havde aldrig set ham før.
:57:12
- Og jeg havde aldrig ægtet ham.
- Han troede nok, De var en anden.
:57:18
Nej, han trak mig
meget beslutsomt ind i buskene.
:57:23
- Ja...?
- Jeg kom ud igen.
:57:28
- Fortsæt.
- Han trak mig tilbage.
:57:32
- To gange.
- Han bandede ad mig.
:57:35
Rædsomme maskuline lyde.
Jeg forstod dem naturligvis ikke.
:57:39
- Naturligvis ikke.
- Vi kæmpede.
:57:44
Og hvad så?
:57:46
Jeg vandt. Min sko var gledet af
i kampens hede -
:57:50
- og jeg slog ham så hårdt,
jeg overhovedet kunne.
:57:57
Og De dræbte ham.