:57:02
- kom imod mig med et vildt udtryk
i øjnene og påstod, at vi var gift.
:57:07
- Så kendte De altså hinanden?
- Jeg havde aldrig set ham før.
:57:12
- Og jeg havde aldrig ægtet ham.
- Han troede nok, De var en anden.
:57:18
Nej, han trak mig
meget beslutsomt ind i buskene.
:57:23
- Ja...?
- Jeg kom ud igen.
:57:28
- Fortsæt.
- Han trak mig tilbage.
:57:32
- To gange.
- Han bandede ad mig.
:57:35
Rædsomme maskuline lyde.
Jeg forstod dem naturligvis ikke.
:57:39
- Naturligvis ikke.
- Vi kæmpede.
:57:44
Og hvad så?
:57:46
Jeg vandt. Min sko var gledet af
i kampens hede -
:57:50
- og jeg slog ham så hårdt,
jeg overhovedet kunne.
:57:57
Og De dræbte ham.
:58:01
Jeg må have gjort det.
Jeg var vred, hr. Kaptajn.
:58:06
- Meget vred.
- Naturligvis.
:58:08
Jeg har nok aldrig været så vred.
:58:11
Og derfor var jeg ikke selv klar
over, hvad jeg var i stand til.
:58:16
Det ser ud til, at mrs. Rogers
slog ham ør, og De gjorde resten.
:58:22
- Hvorfor skulle hun slå ham ør?
- Hun var gift med ham.
:58:27
Stakkels kvinde.
Jeg troede, hun havde bedre smag.
:58:33
Da jeg løb væk, besluttede jeg
aldrig at fortælle nogen om det.
:58:39
Så mødte jeg Dem, og jeg tænkte -
:58:42
- at det var belejligt,
at De troede, De havde skudt ham.
:58:47
- Det må De tilgive mig.
- Det var kun naturligt.
:58:50
Det er derfor, jeg følte... stadig
føler mig forpligtet over for Dem.
:58:55
- Nej, nej. Lad os glemme det.
- Det ville ikke være rimeligt.