:10:01
Men hvis han vil være soldat,
så, ved Gud, skal han være én.
:10:04
Han må kæmpe. Det kan han ikke
med mindre han er hvor kampen er.
:10:09
- Det er mit motto.
- Jeg må erklære mig enig med Dem...
:10:12
når de præsenterer deres sag
så overbevisende, sir.
:10:14
- Du har altid levet op til det.
- Vil du se dig omkring?
:10:17
Ja, Oberst.
:10:19
Her er noget interessant.
Ant Hill.
:10:21
Så god en udsigt til den som man kan få
uden ligefrem at være der.
:10:24
Ha-ha. Det vil ikke vare længe nu, vil det?
:10:30
Ah.
:10:33
Ja.
:10:35
Jeg har nu set meget mere formidable mål.
:10:39
Meget, meget værre.
:10:45
Ikke ligefrem noget vi
kan snuppe og løbe væk med...
:10:50
men den kan indtages.
:10:52
-Lyder en smule sært, ikke?
-Hvorfor?
:10:55
Jaeh, som noget der
har med en kvinde at gøre.
:10:57
Åh, ja, såmænd. Du er rigtignok på
tæerne her til morgen, Oberst.
:11:01
Endda mere end sædvanligt.
Men vi må ikke glemme...
:11:03
at Obersten var den måske førende
strafferetsadvokat i hele Frankrig.
:11:06
- Naturligvis, General.
- Mine herrer, I er alt for venlige.
:11:10
Fortæl mig. Oberst, hvordan gik Deres
vagt i går aftes?
:11:14
Vi tiltrak noget artilleri.
29 tilskadekomne, sir.
:11:17
Ja, jeg så det på vejen hertil.
Der er ingen undskyldninger for det. Dumt.
:11:21
De samlede sig som en sværm af fluer,
ventende på at nogen smækkede dem.
:11:24
Det ser ud til de aldrig lærer det.
De kommer i knibe under kraftig beskydning--
:11:28
og samler sig hver gang--
flok-instinkt, går jeg ud fra.
:11:31
- Som noget hos et laverestående dyr.
- Som noget ganske menneskeligt, synes jeg.
:11:34
Eller ser de ikke en forskel mellem
de to, Major?
:11:36
Åh, ja, meget beklageligt, selvfølgelig.
:11:39
Ja, rigtigt. Major, vil De undskylde os
et par minutter?
:11:44
Ja, sir. Selvfølgelig.
:11:47
Oberst.
:11:53
Nå, Oberst, hvad synes De så?
:11:56
- Om hvad, sir?
- Ant Hill.
:11:59
Oberst, Deres regiment skal
indtage Ant Hill i morgen.