:32:17
Godaften, dr. Humbert.
:32:24
Hvem er De?
:32:26
Jeg er dr. Zemph.
:32:28
Det er en glæde at møde Dem.
:32:31
Jeg er psykolog på Beardsley High School.
:32:34
Har De været her...? Hvordan kom De ind?
:32:37
Deres lille datter åbnede døren for mig...
:32:40
på vej til sine klavertimer...
:32:42
og sagde, jeg skulle vente, til De kom.
:32:45
Og her er jeg.
:32:47
Sid ned.
:32:48
Jeg sad i mørket,
for at spare på Deres elregning.
:32:52
Det var meget venligt af Dem.
:32:54
En stor fornøjelse.
:32:58
Hvad kan jeg gøre for Dem, dr. Zemph?
:33:01
Må jeg stille Dem et direkte spørgsmål?
:33:07
Ja, værsgo.
:33:09
Vi har tænkt på, om nogen har lært Lolita
noget om livets realiteter?
:33:16
-Realiteter?
-Livets realiteter.
:33:18
Ser De, Lolita er et sødt, lille barn...
:33:20
men at modnes, lader til at skabe...
:33:23
en hel del problemer.
:33:27
Det er vist ikke et passende emne.
:33:30
For Dem, er hun stadig den lille pige,
som bliver vugget i armene...
:33:36
men for drenge på Beardsley High...
:33:40
Hun er jo en smuk pige...
:33:43
med swingmusikken, og jazz...
:33:45
og hun har kurver,
der virkelig fanger deres opmærksomhed.
:33:49
Hvad er vi?
:33:50
Vi er magtsymboler,
siddende på vore kontorer.
:33:53
Vi skriver under, skriver kontrakter...
:33:56
og beslutninger hele tiden.
:33:58
Men, hvis vi tænker tilbage...