1:02:01
Vil du godt få den væk!
1:02:05
John Louis...
1:02:07
- Goddag fru. Lambert.
- Hvem har inviteret ham?
1:02:11
Herman...jeg ser du landede på fødderne.
1:02:14
- Jeg må ringe til Silvia med det samme...
- Jeg er bange for at det må vente lidt.
1:02:18
- Det er hans mor...
- Kun så længe du besvarer vores spørgsmål.
1:02:22
- Det er ikke for sjov fru. Lambert.
- Vi vil have det penge. Nu!
1:02:25
Hvorfor holder I ikke mund og lader være
med at true barnet. Han har ikke pengene.
1:02:31
- Og det har fru. Lambert heller ikke.
- Hvem har så?
1:02:34
- Jeg ved det ikke Herman. Dig, måske.
- Mig?
1:02:39
- Eller dig?
- Nej...
1:02:42
- Eller ham...
- Det er det mest latterlige jeg nogensinde...
1:02:45
- Manden er fra forstanden.
- Vent lidt...
1:02:49
Lad os nu sige at en af jer stødte ind i Charles her i
Paris. Fulgte efter ham da han ville stikke af...
1:02:57
...fandt ham på toget. Smed ham ud af vinduet og tog
pengene uden at sige det til de andre to...
1:03:03
Hvis en af os gjorde det ville han ikke
vente her på at de andre regnede det ud.
1:03:07
Det ville han jo være nødt til...
1:03:09
...ellers ville han jo indrømme sin skyld. Den skyldige
må blive og lade som om han leder efter pengene.
1:03:13
Han må vente på at de andre giver op og rejser.
1:03:17
Han forsøger bare at narre os.
De har dem. Det ved jeg.
1:03:20
Hvorfor gennemsøger vi ikke deres værelser?
1:03:24
- Det er fint med os.
- Hvorfor spilder vi så tiden. Lad os gå.
1:03:29
- Imens vi venter gennemsøger vi jeres.
- Ikke mit værelse.
1:03:33
Jamen Herman...har du noget at skjule?
1:03:39
- Så er der ingen indvendinger. Her er nøglen.
- Den tager jeg.
1:03:44
- Min dør er åben.
- Vent lidt...
1:03:50
I lader bare som om I er hjemme.
1:03:54
Lad os komme i gang. Kom John Louis.
1:03:59
- Hvem får din stemme?
- Schouby, han protesterede.