1:43:01
Hvad hører vi?
1:43:04
Tavshed.
1:43:05
Hvad antyder denne tavshed?
1:43:09
Ingenting. Det er ganske simpelt tavshed.
1:43:12
Men lad os tage et andet eksempel.
1:43:14
Antag jeg tog en dolk ud af ærmet...
1:43:16
og gik hen og dræbte fangen med den.
1:43:18
Og at herrerne her, i stedet for at råbe,
jeg skulle stoppe, forblev tavse.
1:43:23
Det ville antyde noget!
1:43:25
Det ville antyde en vilje til,
at jeg skulle gøre det.
1:43:28
Og efter loven ville de være
mine medskyldige.
1:43:32
Så tavshed kan, efter omstændighederne...
1:43:36
tale.
1:43:38
Lad os nu overveje omstændighederne
for fangens tavshed.
1:43:43
Eden der blev aflagt af loyale undersåtter
overalt i landet, som erklærede...
1:43:47
Hans Nådes titel som retfærdig og god!
1:43:49
Men da det kom til fangen, nægtede han.
1:43:53
Han kalder det "tavshed".
1:43:57
Men er der en mand i denne retssal...
1:44:00
Er der et menneske i dette land...
1:44:03
der ikke kender Sir Thomas Mores
mening om den titel?
1:44:10
Hvordan kan det være?
1:44:12
Fordi den tavshed antyder...
1:44:15
nej, den tavshed var slet ikke tavshed,
men en meget sigende benægtelse!
1:44:23
Nej.
1:44:26
Nej, Herre Minister.
1:44:30
Lovens grundsætning er:
"Den der tier samtykker."
1:44:33
Hvis De derfor ønsker at fortolke,
hvad min tavshed betød...
1:44:36
må De fortolke at jeg gav mit samtykke,
ikke at jeg benægtede.
1:44:42
Er det sådan, verden fortolker det?
1:44:44
Forventer De, at det er,
hvad verden fortolker af det?
1:44:48
Verden må fortolke ifølge dens forstand.
1:44:51
Retten må fortolke ifølge loven.