:38:00
De aner ikke, hvor glad det gør mig.
:38:03
- Det glæder Dem?
- Ser De, fru Winston...
:38:08
Kald mig Stephanie.
:38:10
Trods alt forbliver jeg ikke
fru Winston meget længere.
:38:12
- Så gør det altså noget?
- Selvfølgelig ikke.
:38:15
Tingene er blevet umulige
mellem doktoren og mig.
:38:24
De aner ikke,
hvor glad jeg er for at høre det.
:38:27
Det glæder mig.
:38:30
Må jeg spørge Dem om noget?
:38:32
Er De helt sikker på, at De elsker Julian?
:38:35
- Om jeg elsker ham?
- Gør De?
:38:37
Vanvittigt. Vildt. Desperat.
:38:40
Så længe, De er glad for ham.
Jeg ønsker ikke, at han bliver ulykkelig.
:38:43
Det forstår jeg,
især efter så frygteligt et ægteskab.
:38:49
Det var ikke så frygteligt.
Vi var gift i ti år, og vi...
:38:52
Jeg ser, De ikke går med ring.
:38:55
Når noget er slut, så er det slut.
:38:57
Jeg håber bare, at De er
mere heldig med Julian end jeg var.
:39:00
Det bliver jeg sikkert.
En ting nager mig dog...
:39:04
Jeg vil gerne spille denne her for Dem,
hvis De lige kommer...
:39:27
- Hvem fortæller det til børnene?
- Børnene?
:39:31
Det bliver hårdt at fortælle tre små børn
noget så frygteligt.
:39:36
Tre. Vi må fortælle dem det.
:39:41
Tre.
:39:43
Jeg fortæller dem det.
Julian er ikke god til sådan noget.
:39:46
- Hvordan vil de tage det?
- De vænner sig til det.
:39:49
Nu kan jeg give dem
al min opmærksomhed.
:39:52
Jeg har haft travlt med
at hjælpe Julian i jobbet.
:39:55
- Han har ganske vist en sygeplejerske.
- Ja. Jeg hører, hun er fantastisk.
:39:59
Det er hun.