:32:01
Jeg hjalp kun og ledte vejen.
I sidste ende var sejren din egen.
:32:07
Vores sejr.
:32:09
- Men kun på en andens bekostning.
- Du mener Clouseau?
:32:14
Man kan sige, han døde, så du kan leve.
:32:18
- Gid, jeg var ked af det.
- Føler du ingen skyld?
:32:22
Ingen.
:32:24
For at være helt ærlig,
da jeg først hørte, han var død,
:32:27
troede jeg et kort øjeblik,
jeg havde fået nådestand.
:32:34
- Er det forkert?
- Det er hverken rigtigt eller forkert.
:32:38
Jeg hadede ham.
:32:40
Han drev mig bogstavelig talt til vanvid,
som du jo ved.
:32:43
Er det ikke naturligt, at jeg føler glæde
:32:47
ved tanken om, at han er død,
af vejen og væk for altid?
:32:52
Naturligt, jo. Men der er fare for,
at sådanne følelser fører til skyld.
:32:56
Clouseau vil hjemsøge dig.
:32:59
- Jeg har ingen skyld.
- Ikke nu.
:33:02
Aldrig. Clouseau er borte,
og jeg er fri for evig.
:33:07
- Snup en cigar.
- Tak.
:33:10
Jeg har ordnet din udskrivelse.
De sender en bil til dig klokken 17.30.
:33:16
Du har 12 måneders prøvetid.
:33:18
Har du problemer,
så ring til mig med det samme.
:33:22
Tak.
:33:30
Du begår en alvorlig fejl.
:33:32
Løslad mig med det samme,
eller jeg får dig sendt til Martinique,
:33:37
hvor du kan bruge karrieren på
færdselsbøder og på at tjekke parkometre.
:33:42
Den dræbte mand i bilen,
min bil - Catos bil - var ikke mig.
:33:46
Han havde mit tøj. Tøjet er hans. Jeg er
vicepolitikommissær Jacques Clouseau.
:33:51
Miss eller mrs?
:33:53
Da han dekorerede mig, sagde
selveste præsidenten, jeg var modig.
:33:59
Han kaldte mig Frankrigs største detektiv.