:33:02
Jeg var overrasket over,
hvor mange der kom.
:33:03
Hvorfor skulle du være overrasket?
Du var vellidt.
:33:07
- Ja. Det var jeg, ikke sandt?
- Jeg kunne lide dig.
:33:10
Debbie Klein græd meget.
:33:12
Sover jeg nu eller hvad?
:33:14
Så ved du, hvad hun gør?
:33:16
Hun er så ramt af sorg,
at hun søger trøst i Mark Levines seng.
:33:21
Mark Levine?
:33:23
Et røvhul.
Livet håner mig selv i døden.
:33:28
Jeg er ved at blive fuldstændig skør.
:33:32
David!
:33:33
Hvad?
:33:35
Jeg er virkelig ked af at chokere dig,
men jeg bliver nødt til at advare dig.
:33:40
- Advare mig?
- Vi blev angrebet af en varulv.
:33:42
- Jeg vil ikke høre på det her.
- På heden.
:33:45
Vi blev angrebet af en lykantrop.
En varulv.
:33:49
Jeg blev myrdet.
En unaturlig død.
:33:52
Nu går jeg på Jorden i limbus,
indtil varulvens forbandelse er hævet.
:33:56
- Hold kæft.
- Ulvens slægtslinje må afbrydes.
:34:01
Den sidste varulv,
som er tilbage, må tilintetgøres.
:34:08
Det er dig, David.
:34:11
Hvad?
:34:12
Vær sød at tro på mig.
Du vil slå folk ihjel.
:34:15
- Sygeplejerske!
- Hør på mig!
:34:19
Det overnaturlige, mørkets kræfter...
det er alt sammen sandt.
:34:24
De udøde omgiver mig.
:34:26
Har du nogensinde talt med et lig?
:34:28
Det er kedeligt.
:34:30
Jeg er ensom.
:34:33
Tag dit liv, David.
:34:35
Slå dig selv ihjel,
:34:37
før du slår andre ihjel.
:34:42
Vær sød ikke at græde.
:34:51
Vogt dig for månen, David.
:34:58
David...