:11:01
Hvad?
:11:08
Jud, du vrøvler.
:11:13
Du tænker på at lægge ham derop.
:11:15
Benægt ikke, tanken har strejfet dig.
:11:31
Du spurgte mig...
:11:33
om nogen havde begravet et
menneske oppe på Micmac-gravpladsen.
:11:39
Jeg løj, da jeg sagde nej.
:11:42
Det er sket før.
:11:44
Det, du tænker på, er sket før.
:11:49
Han var en lokal dreng.
:11:51
Det var hen imod slutningen
af anden verdenskrig.
:11:54
Hans navn var Timmy Baterman.
:11:57
Han blev dræbt på vej hjem
fra anden verdenskrig.
:12:01
Hans far, Bill Baterman,
var så lammet af sorg,
:12:05
at han begravede sin søn deroppe,
:12:07
før han havde mulighed for
at kende hele sandheden.
:12:13
Sig mig, Jud:
:12:17
Hvad er hele sandheden?
:12:19
At døden nogle gange er bedst.
:12:23
Personen, man lægger derop,
er ikke personen, som kommer igen.
:12:27
Det ligner måske den person,
men det er ikke den person.
:12:31
For det, der lever i jorden på
den anden side af dyrekirkegården...
:12:37
er slet ikke menneskeligt.
:12:42
Det var fire eller fem dage
efter Timmys begravelse,
:12:46
at Margie Washburn så Timmy
:12:48
gå op ad gaden mod
Yorkies udlejningsforretning.
:12:52
Som tiden gik så mange mennesker
Timmy gå frem og tilbage.
:12:59
Men det var Margie,
der kom til os mænd