:12:01
Hans far, Bill Baterman,
var så lammet af sorg,
:12:05
at han begravede sin søn deroppe,
:12:07
før han havde mulighed for
at kende hele sandheden.
:12:13
Sig mig, Jud:
:12:17
Hvad er hele sandheden?
:12:19
At døden nogle gange er bedst.
:12:23
Personen, man lægger derop,
er ikke personen, som kommer igen.
:12:27
Det ligner måske den person,
men det er ikke den person.
:12:31
For det, der lever i jorden på
den anden side af dyrekirkegården...
:12:37
er slet ikke menneskeligt.
:12:42
Det var fire eller fem dage
efter Timmys begravelse,
:12:46
at Margie Washburn så Timmy
:12:48
gå op ad gaden mod
Yorkies udlejningsforretning.
:12:52
Som tiden gik så mange mennesker
Timmy gå frem og tilbage.
:12:59
Men det var Margie,
der kom til os mænd
:13:02
og sagde, det måtte stoppes!
:13:05
Hun vidste, det var
en vederstyggelighed.
:13:10
Så vi mænd talte det igennem.
:13:13
Vi tog over til Batermans hus
for at ordne det.
:13:18
På den ene eller anden måde.
:13:20
Han skal brænde op!
:13:22
Du ødelægger huset! Timmy, hold op!
:13:27
- Stedet skal stå i flammer.
- Gå!
:13:30
Kom ud, mens du stadig kan, Bill!
:13:33
- Kom med dåserne!
- Øjeblik, venner.
:13:36
Han er et monster, Bill!
:13:40
Lad os være! Han er min søn!
:13:43
- Kom, Timmy, lad os komme ud!
- Elsker døden. Hader at leve.
:13:48
Kom, min søn!
:13:53
Elsker døden. Hader at leve!
:13:55
Louis, nogle gange er døden bedst.
Det vidste indianerne.