:08:02
Lam.
:08:04
De skreg.
:08:07
Slagtede de forårslammene?
:08:10
Og de skreg.
:08:13
- Og du løb væk?
- Nej. Først prøvede jeg at befri dem.
:08:17
jeg åbnede lagen til deres bas,
men de ville ikke løbe.
:08:21
De stod bare der, forvirret.
De ville ikke løbe.
:08:25
Men du kunne -
og det gjorde du, ikke sandt?
:08:28
jo. Jeg tog et lam,
og jeg løb væk så hurtig jeg kunne.
:08:32
- Hvor løb du hen, Clarice?
- Det ved jeg ikke. Jeg havde ingen mad,
:08:36
eller vand og det var meget, meget koldt.
:08:41
jeg troede...
:08:43
jeg troede, at hvis jeg kunne redde
bare en, men...
:08:47
Det var så tungt.
:08:50
Så tung.
:08:57
jeg var ikke kommet længere end nogle fa
kilometer før sheriffen samlede mig op.
:09:03
Ranchejeren var så vred, at han sendte
mig på et børnehjem i Bozeman.
:09:08
jeg så aldrig ranchen igen.
:09:11
Hvad blev der af dit lam, Clarice?
:09:15
- Han dræbte det.
- Du vågner stadig en gang imellem, ikke?
:09:19
Vågner i mørket
:09:22
og hører lammenes skrig?
:09:25
ja.
:09:27
Du tror, hvis du redder stakkels Catherine,
kan du fa dem til at holde op, ikke sandt?
:09:32
Du tror, at hvis Catherine overlever,
:09:34
så vågner du ikke længere i mørket
:09:37
til de forfærdeligt skrigende lam.
:09:41
Det ved jeg ikke.
:09:43
Det ved jeg ikke.
:09:46
Tak, Clarice.
:09:49
- Tak.
- Giv mig hans navn, doktor.
:09:59
Dr Chilton, formoder jeg.