1:04:02
- Hun er faldet i en pøl så sort.
- Vær rolig, herre.
1:04:07
Selv er jeg så bestyrtet,
at jeg er ganske målløs.
1:04:11
- Ved Gud, de lyver om hende.
- Sov De hos hende i nat?
1:04:16
Ikke i nat, men alle andre nætter
et år igennem har vi sovet sammen.
1:04:21
Bevist! Bevist!
1:04:23
Ville to prinser og Claudio lyve?
1:04:28
Gå! Lad hende dø!
1:04:33
Nej, hør nu lige her!
1:04:34
Hvem er det, frøken,
De beskyldes for at kende?
1:04:39
De ved det, som beskylder mig.
Ikke jeg.
1:04:42
Hvor sært,
dog disse prinser farer vild.
1:04:45
De to er sande mænd af ære.
1:04:47
Er deres dømmekraft ført bag lyset,
så står John, bastarden, bag.
1:04:50
Gør man hende uret, skal selv
den fornemste stå mig til ansvar.
1:04:55
Vent nu lidt,
og lyt til et fornuftigt råd fra mig.
1:04:59
Da prinserne gik,
lå Deres datter som død.
1:05:04
Hold hende skjult i nogen tid -
1:05:07
- og kundgør,
at hun virkelig er død.
1:05:10
Hvad skal det gøre godt for?
1:05:12
At hun styrter om og dør,
blot af beskyldningen, der rejstes, -
1:05:18
- vil vække sorg, beklagelse og ynk
hos alle og enhver.
1:05:24
Når Claudio erfarer, at han
dræbte hende med sine ord, -
1:05:30
- vil hendes billede sødt liste ind
i hans bevidstheds kreds, -
1:05:37
- og hvert yndigt træk af hendes liv
dukker op igen, mere herligt klædt, -
1:05:42
- end da hun levede selv.
1:05:44
Da vil han sørge og ønske,
at han intet havde sagt.
1:05:50
Signor Leonato, lyt til munkens råd.
1:05:55
I sorgens brænding slynget griber
jeg efter det mindste halmstrå.