The Fugitive
prev.
play.
mark.
next.

:49:08
Hr. Copeland skulle til
at slå en af mine gutter ihjel.

:49:13
De kan give mig skylden.
Det var mig, der skød ham.

:49:24
Melde dig selv. Hvor er du?
:49:29
I St. Louis.
:49:30
Han er altså ikke død. Så til en anden gang:
:49:33
Sig aldrig førerhunden imod.
Førerhunden har altid ret.

:49:36
Du har før haft ret.
:49:41
Walter, det er Richard.
:49:42
Hvorfor stak du af?
Det får dig bare til at virke skyldig.

:49:47
Jeg havde andet at tænke på.
:49:49
Lad mig hente dig,
så du kan melde dig selv.

:49:52
Nej. Jeg har brug for hjælp, penge.
:49:55
Det lyder som en højbane.
:49:57
Det er der ikke i St. Louis.
:50:00
Hvorfra ved du, det er en højbane?
:50:02
Jeg har boet under en i 20 år.
:50:04
Hvad forskel er der på lyden
fra en højbane og et almindeligt tog?

:50:09
Du må have ørneører.
:50:10
Spil det igen. Jeg vil høre den højbane.
:50:13
Hvor er der højbaner? I New York.
:50:16
Her.
:50:17
Milwaukee.
:50:19
Stop dér. Der er en klokke i baggrunden.
:50:22
Der er en i højtaleren.
Kan vi skære de andre lyde væk?

:50:26
Jeg kan forsøge.
:50:31
Dér.
:50:33
Hvad siger han?
:50:35
Det lyder som "Næste stop". En gang til.
:50:41
"Næste stop..."
:50:43
"Merchandise Mart."
:50:45
Hold da kæft! Han tog hjem.
:50:47
Den klokke er på Wells Street Bridge,
seks gader væk.

:50:52
Jeg vidste, det var en højbane.
:50:53
Ja, førerhund. Du har altid ret.
:50:56
- Jeg tilkalder Chicago Police.
- Det er Chicago-dossieren.

:50:59
Andiamo, bambini.

prev.
next.