:15:10
Hans Nåde spurgte
til de jødiske piger.
:15:13
Han ville vide, hvor de var,
da han fandt fyringen forkert.
:15:18
- Og De var jo ked af det ligesom jeg.
- Ligesom De?
:15:24
Så vidt jeg husker,
fandt De det kun rimeligt.
:15:29
Nu er De urimelig.
:15:31
Jeg var ked af det. Jeg bryder mig
ikke om, at den slags sker her.
:15:36
Gid De havde sagt det. Det ville
have hjulpet at vide, hvad De følte.
:15:41
Hvorfor skal De altid skjule,
hvad De føler?!
:15:49
- Har du ordnet lamperne?
- Ja, miss Kenton.
:16:07
Jeg tager hatten af for Dem.
Pigen arter sig vel.
:16:11
De havde ret, jeg uret.
:16:15
- Sikket smil.
- Hvilket smil?
:16:20
Det siger en hel del, ikke sandt?
:16:24
- Og hvad skulle det sige?
- Hun er en sød pige, ikke?
:16:31
De bryder Dem ellers ikke
om søde piger i staben.
:16:36
Er vor mr Stevens
bange for at blive distraheret?
:16:40
Er mr Stevens menneskelig trods alt
og lidt usikker på sig selv?
:16:45
ved De, hvad jeg gør? Tænker på
noget andet, mens De sludrer væk.
:16:51
- Hvorfor så det skyldige smil?
- Deres nonsens morer mig af og til.
:16:58
De kan knap nok se på hende. De ville
ikke have hende, fordi hun var køn.