Sense and Sensibility
prev.
play.
mark.
next.

:55:08
- Min hest!
- Hvad er der?

:55:11
- Jeg må til London.
- Umuligt!

:55:15
Vi kan da ikke undvære vores vært.
Tag til byen i morgen.

:55:21
- Eller vent, til vi kommer hjem.
- lkke et minut må gå tabt.

:55:28
- Tilgiv mig.
- Jeg håber ikke, det er alvorligt.

:55:32
Højst usædvanligt.
:55:38
- Svaghed, dit navn er Brandon.
- Visse tåler ikke, at andre morer sig.

:55:45
l er stygge.
Oberst Brandon vil blive savnet.

:55:49
Hvorfor? Alle omtaler ham pænt,
men ingen husker at tale med ham.

:55:56
Vås. Obersten er
højt respekteret på Barton Park.

:56:00
- Det siger jo alt.
- Ved De nu hvad, Willoughby.

:56:05
Nå, nå, hr. Næsvis, jeg kender Dem
og Deres frække facon.

:56:10
Afslør, hvem Deres hjertenskær er.
Lad mig liste det ud af Dem.

:56:16
Har jeg Dem ikke gift med obersten
ved tetid, sluger jeg min egen kyse.

:56:23
- Tænk at blive gift med sådan en.
- Hvorfor kan De ikke lide ham?

:56:30
Fordi han har truet med regn,
når jeg ønskede godt vejr.

:56:34
Han har fundet fejl ved min vogn
og vil ikke købe min brune hoppe.

:56:40
Men hvis det kan glæde Dem, -
:56:44
- at jeg ellers finder ham udadlelig,
så siger jeg det gerne.

:56:49
Til gengæld for den erkendelse
må De ikke nægte mig retten -

:56:54
- til at nære uvilje imod ham,
så meget som jeg forguder ...


prev.
next.