:31:01
Du minder om mit barnebarn.
Du taenker ikke noget igennem.
:31:04
Bedste, klap i,
eller jeg braekker din hofte!
:31:07
- Ja, prov...
- Ti stille!
:31:10
Hvordan kan du fejlfortolke
det hele så totalt?
:31:15
Du må da have vidst,
det ville gå sådan.
:31:18
Du gjorde netop dit livs storste fejl.
:31:21
Du vil savne mig, når du har hans
hvide, rynkede krop oven på dig -
:31:28
- med den lose hud
og gamle kugler... Hvor ulaekkert!
:31:41
Undskyld...
Jeg er Kevin Gerrity.
:31:45
Jeg har et problem.
Er Arthur Brooks her?
:31:48
Saet dig derovre, hvor jeg kan se dig.
Jeg skal tale med en fyr.
:31:54
- Arthur Brooks...
- Jeg må tale med dig.
:31:57
Du behovede ikke at komme.
Jeg ville sende papirerne...
:32:02
Nej, det er helt omvendt.
:32:04
Jeg kan ikke tage mig af ham.
Jeg dur ikke som far. Det var en fejl.
:32:10
Jeg havde skaffet en mor, men hun
boller med en fra plejehjemmet.
:32:15
Og ungen tisser og braekker sig
som en cocker spaniel.
:32:20
Han har det nok bedre
hos sin rigtige mor.
:32:23
Hun dode i går. Hun havde kraeft.
:32:27
Hun folte vel, tiden var knap,
og onskede, sonnen var hos sin far.
:32:39
Vi kan tage ham, men så skal han
på gruppehjem en tid.
:32:45
- En slags bornehjem?
- Ja, men det siger vi ikke mere.
:32:48
Hej...!
:32:51
- Jeg kunne binde mine sko!
- Ja, se... Til lykke!
:32:57
Det laerte jeg ham.
Gå nu hen og saet dig.