:16:08
Han dræbte dem.
:16:10
- Hvad?
- Han dræbte dem.
:16:14
Børnene fra tekstilfabrikkerne.
Det er præcis, som De sagde.
:16:18
Han ville fylde huset med
lyden af børn.
:16:21
Han tog dem fra sine fabrikker og bragte
dem her, men han ville ikke lade dem gå.
:16:26
Han ville aldrig lade dem gå.
:16:28
Jeg fandt kranierne, ligesom
Carolyn gjorde.
:16:31
- Carolyn? Hvem er Carolyn?
- Dræbte hvem, Eleanor?
:16:34
- Fald ned.
- Og han havde en anden kone.
:16:39
Men han kunne ikke
skjule hemmeligheden.
:16:41
Du kan aldrig skjule en hemmelighed.
:16:44
Carolyn fandt ud af hvad
han havde gjort.
:16:46
Og nu vil han have fat i mig.
:16:48
Hvem? Hvem vil have fat i Dem?
Og hvorfor?
:16:51
- Hun ser syner.
- Men hvad skete der med hende?
:16:53
Hun er i en indelukket tilstand.
Lad os få hende hen på sofaen.
:16:55
- Ville gerne ... fylde huset med børn, men ...
- Hent en serviet.
:16:58
- Kom.
- Han-han blev et monster.
:17:01
- Det er okay, søde. Det er okay.
- Nej.
:17:03
Carolyn viste mig fotografiet af
hvor hun gemte dem.
:17:08
Og de er alle låst inde.
:17:10
- Han vil ikke lade dem gå.
- Eleanor, lyt til mig.
:17:12
Lyt til mig. Lyt til mig.
Det er ikke sandt.
:17:17
Han er her stadig.
:17:20
Hugh Crain
er stadig i huset.
:17:22
- Nej.
- Ja.
:17:25
Jeg mener, hvad hvis hun har ret?
Hvad hvis hun har ret?
:17:29
Hvad er det De siger, Theo?
Det hjælper ikke noget at snakke om ...
:17:31
- Stop. Stop! Stop!
- Hvad hvis hun har ret?
:17:33
Lyt nu til mig alle sammen.
:17:37
Lad mig forklare hvad der sker.
:17:39
I deltager i et studium om frygt og hysteri.
:17:43
Hvad? Er det grunden til
at De bragte os her? Er det hvad det hele handler om?
:17:46
De bragte os her for at skræmme os?
Er det dét?
:17:48
Ja.
:17:50
De ventede bare på, at hun fik et
nervøst sammenbrud, før De sagde noget?
:17:54
- Nej!
- Hvad er dit problem?
:17:55
Jeg gav jer sporene. I skabte
historien, ligesom I skulle.
:17:58
- Men det er ovre. Jeg trækker stikket ud.
- Det er ...