:09:03
Hvad gjorde Everett?
Han klynkede ikke, og han gav sig ikke.
:09:08
Han skred bare.
Det er Steve Everett.
:09:15
Hvordan går det med ikke-rygningen?
Når du sender blomster til hende...
:09:20
Michelles familie,
skriver du så mit navn på? Tak.
:09:29
New York Citys borgmester.
Borgmesteren, dit naive fjols.
:09:34
Jeg elskede at bo i New York. Jeg
stod for den opsøgende journalistik.
:09:40
Så var jeg på Pulitzerkurs.
Jeg havde det skønt.
:09:44
Broadway-shows, jazzklubber...
:09:47
middage på Elaine's,
kalvekoteletter en masse.
:09:53
Men ikke så lækre koteletter.
Dødens gab!
:09:58
Nu er du nødt til at kysse det.
:10:03
Du var New Yorks konge, så hvorfor
skriver du for Oakland Tribune?
:10:09
Det er en lang historie. Jeg blev
opdaget med en meget ung dame.
:10:15
Det var ejerens datter. Hvordan
kunne jeg vide, hun var mindreårig?
:10:21
Hun så ud til at være atten.
Nå, men jeg blev afvist i hele byen.
:10:26
Du er vel nok styg.
Hvad sagde din kone?
:10:31
Vi havde lige fået barnet,
så hun tog det ret tungt.
:10:35
Men Alan tilbød os et job herude.
Endnu en by, endnu en forandring.
:10:41
Skam dig! Først ejerens datter
og nu redaktørens kone.
:10:49
Sporer jeg en smule fjendtlighed
over for autoriteter?
:10:54
- Kun dem, jeg arbejder for.
- Siger du også det til den næste?