1:11:00
Jeg overlevede mirakuløst angrebet.
1:11:03
- Blev du ikke ramt?
- Nej.
1:11:05
- Overlevede dine venner?
- Paxton, Johnson og ham der.
1:11:10
Hvis man skal digte en historie,
skal den vel ende lykkeligt.
1:11:14
Jeg digter ikke noget, knægt.
1:11:19
Og i Vietnam
er der ingen lykkelige slutninger.
1:11:29
Jeg havde en god ven. Kelly Morgan.
1:11:32
Vi var rekrutter sammen.
1:11:37
Vi blev sendt til Vietnam i 1967.
1:11:41
Vi havde kun været der få dage
og var helt grønne.
1:11:47
Vi sad i en tomandspost
og sludrede, som vi gør nu.
1:11:52
Kelly tændte en smøg.
1:11:54
Vi snakkede om hans lille barn.
Pludselig lå hans hjerne på mit knæ.
1:12:12
Krybskytten sigtede på gløden,
menig Bozz.
1:12:20
Mine herrer, det handler om respekt.
1:12:25
Respekt for jeres overordnede
og det, de prøver at lære jer.
1:12:30
Respekt for jer selv og jeres enhed.
1:12:34
Og vigtigst af alt...
1:12:38
...respekt for fjenden.
1:12:45
I har 42 minutter.
1:12:47
Så skal vi ud på patrulje.