:06:05
Dette er Li Mu Bais
personIige sværd.
:06:08
Et stor heIts våben. Han er den
eneste, der erværdig at bære det.
:06:14
Det er for fornem en gave.
Jeg kan ikke modtage det.
:06:20
Hr. Te, det har bragt ham
Iige såmegen sorg som hæder.
:06:23
HjæIp ham tiI at Iægge de sorger
bag sig, såhan kan komme videre.
:06:30
Godt da Jeg skalvære
sværdets vogter.
:06:36
- Guvernør Yu er kommet.
-Jeg måkIæde om.
:06:40
De har altidværet sågod mod
Li Mu Bai og mig.Vi takker Dem.
:06:45
Vær dog ikke såformeI.
Du bIiver i nat som min gæst.
:06:51
Shu Lien ... sig mig noget.
:06:55
Og tiIgiv, at jeg snager.
Din farvar en nærven afmig-
:07:00
- og jeg betragter dig
som min egen datter.
:07:04
Ja, hr. Te, hvad?
:07:06
Li Mu Bai giver afkald
påsit sværd og sit krigerIiv.
:07:11
Måske prøver han
at fortæIIe dig noget.
:07:15
Det ved jeg ikke.
:07:18
Jeg har altidvidst, hvad I føIte
for hinanden.AIIe de år...
:07:23
I burde være modige nok
tiI at tiIstådet for hinanden.
:07:28
I spiIderværdifuId tid.
:07:32
Li Mu Bai og jeg
er ikke kujoner.
:07:38
Når det drejer sig om føIeIser-
:07:41
- kan seIvstore heIte
være fjoIser.
:07:45
Lad migvide, om Li Mu Bai
er mere åben, nårI ses igen.
:07:50
Såskal jeg sige ham
et par borgerIige ord!