How High
prev.
play.
mark.
next.

:40:01
-Må jeg komme ind?
-Ja, kom bare ind.

:40:05
Nu skal jeg flytte mine ting. Nemlig.
Du kan sidde der.

:40:09
Tak. Hvor betænksomt.
:40:14
Du må undskylde skrivebordet.
:40:16
Jeg har mange skrøbelige ting
og genstande her nede.

:40:20
-Hvad er det? Det ser gammelt ud.
-Ja, det er gammelt.

:40:24
Det er over 200 år gammelt.
:40:26
Jeg opdagede det på sin vis.
:40:28
Du opdagede alle de her vilde ting.
Du er et ægte geni, kvinde.

:40:35
Det ved jeg ikke rigtigt.
:40:38
Det tilhørte Ben Franklin,
men jeg ved ikke, hvad det er.

:40:41
Jeg tror, at dette kunne være en kanon
fra Uafhængighedskrigen...

:40:45
eller et teleskop eller...
:40:47
Hvad det end er, så er det fantastisk.
:40:50
-Må jeg spørge dig om noget?
-Ja.

:40:54
Hvordan begyndte du
at komme sammen med Bart?

:40:57
Jeg har kendt Bart hele mit liv...
:40:59
og var det ikke for hans familie,
så var jeg ikke her.

:41:03
Er det ikke sødt?
:41:08
Se, du har noget på kjolen.
:41:11
Mine øjne.
:41:15
Bart, søde skat, du kommer lige til tiden...
:41:19
for jeg er lige holdt med at arbejde.
:41:21
-Arbejde?
-Ja.

:41:22
Jeg vidste ikke, at l to arbejdede her...
:41:25
med dæmpet lys...
:41:28
og øl!
:41:30
Silas, jeg ved godt, hvad du prøver på.
Du prøver at ''scære'' hende!

:41:36
Ja, ja, Bart-kowski.
Jeg beundrede bare din kvindes ting.

:41:43
Jamen, så må jeg hellere sige tak.
:41:45
Dette er vores historie.
:41:47
Din kvinde arbejder med noget,
som du bør værdsætte.

:41:50
-Ja? Mener du det?
-Du, jeg går nu.

:41:53
Næste gang kan jeg måske arbejde
sammen med dig. Fred.

:41:56
''Fred'' betyder normalt en rolig tilstand.
:41:59
Hvorfor siger du ikke farvel
på en anden måde, nu hvor...


prev.
next.