:45:03
- Du synes, at du ser ret sej ud, gør du ikke?
- Ved det ikke...
:45:06
Synes du, at jeg ser sej ud?
:45:09
Ja Marcus,
jeg synes, at du ser sej ud.
:45:15
Jeg kan se, at du har gangarten,
det er virkelig sejt.
:45:20
Fantastisk
Giv mig fem!
:45:23
Næ...
:45:24
Jeg blev lige pludselig ramt
af en ekstraordinær følelse af velvære.
:45:27
Så det var, hvad folk mente
med en naturlig rus.
:45:30
Og det kostede kun 60 pund...
:45:32
Jeg havde gjort en ulykkelig dreng
midlertidigt lykkelig.
:45:35
Og der var ingenting
i det for mig, overhovedet.
:45:37
Jeg ønskede ikke
engang at bolle hans mor.
:45:49
Marcus!
:45:51
- Hvad er der sket med dine sko?
- De stjal dem.
:46:04
Hvorfor ville nogen stjæle dine sko?
:46:06
Jeg kunne se, at jeg var
nødt til at fortælle sandheden.
:46:09
Men problemet var, at sandheden
ville lede til endnu flere spørgsmål.
:46:11
Det var pæne sko.
:46:13
De var bare almindelig brune snøresko.
:46:16
Nej de var ikke.
De var seje nye kondisko.
:46:19
Hvor fik du seje nye kondisko fra?
:46:21
Ja, hun havde endnu flere spørgsmål.
:46:23
Will købte dem til mig.
:46:26
Will...den fyr,
der inviterede os ud på frokost.
:46:30
Ja, han er blevet en slags ven.
:46:33
Han er blevet en slags ven?
:46:35
Hun blev ved med at gentage, det sidste
jeg havde sagt. Bortset fra, at hun råbte det!
:46:40
Jeg går hen til ham efter skole.
:46:42
Du går hen til ham efter skole?
:46:44
Ser du, han har
i virkeligheden ikke et barn.
:46:46
Han har i virkeligheden ikke et barn?
:46:48
Kan jeg spille computerspil nu?
:46:50
- Hvor bor han?
- Han er der ikke lige nu, han er ude til middag.
:46:56
Christine havde inviteret mig ud
til middag, for at give en af hendes formaningstaler.