1:09:05
Alle de andre betjente
ville ikke se på mig.
1:09:09
Nøjagtig som dengang
jeg gik i skole.
1:09:12
Ingen siger noget, men du ved
hvad de tænker, at du også er skyldig.
1:09:15
Du kan ikke bebrejde dig selv alting.
1:09:21
Er Joey min skyld?
1:09:23
Jeg ved det ikke. Men du er ikke
ansvarlig for alt hvad din søn gør.
1:09:29
Han må vælge hvem han vil være.
1:09:31
Tror du vi har et valg?
1:09:34
Vi lader som om vi har et valg.
Det er mere som en dom.
1:09:41
Da min far gjorde det han gjorde,
havde jeg det bare så dårligt.
1:09:46
Jeg følte at jeg var kriminel.
1:09:49
Den følelse ville jeg aldrig have igen.
Jeg ville være så god at ingen kunne sige noget.
1:09:54
Det var mit valg.
1:09:57
Men nu betyder det ikke noget
om din far er morder eller betjent..
1:10:00
..et barns far der ikke kommer ikke hjem.
Det er en rigtig livstids dom.
1:10:07
Ja.
1:10:11
Nå, hvad gør vi så, Michelle?
1:10:15
Vil du have dine nøgler tilbage?
1:10:26
- LaMarca.
- Jeg skød ikke den betjent.
1:10:29
- Joey?
- Hører du mig? Jeg skød ham ikke.
1:10:32
Jeg skød ham ikke.
1:10:33
Nogen gjorde. Jeg har lige forladt
hans grædende kone og datter.
1:10:37
- Det var ikke mig.
- Lad os møde hvor vi så på flyene.
1:10:42
- Hvad?
- Kan du huske hvor vi så på flyene?
1:10:46
- Ja.
- Kan du huske hvor det var?
1:10:48
- Ja.
- Jeg vil være der, kun mig.
1:10:51
Hvorfor skulle jeg stole på dig?
1:10:54
Joey, du har ikke noget valg.
Jeg kommer alene, det lover jeg.
1:10:58
Du må gøre det.